Rosé-trilogien er en samling af mine tre, trykte bøger som håndlavet hardback. Jeg har skrællet bøgerne for deres oprindelige omslag, og lavet et nyt – efter rigtige bogindbindings-metoder, men udelukkende med genbrugsmaterialer og med redskaber, der findes i en almindelig husholdning.

Navnet ‘Rosé-trilogien’ opstod fordi det viste sig at pap fra vinkartoner har en god tykkelse til selve omslaget – og da jeg begyndte på projektet om sommeren, var det rosévin der fandtes i huset. Bogryggen, der skal være bøjelig, blev lavet af tyndere pap fra morgenmadsæsker.

Bøgernes omslag er dekoreret med udklip fra Bo Bedre fra 70’erne, som lå i store stakke i da jeg flyttede ind i skovhuset i Skåne i 2016.

 

Samlingen har fået en håndfoldet æske, der er beklædt med samme stof som bøgerne. Det stammer fra en silkenederdel jeg købte i en genbrugsbutik, men måtte konstatere at jeg aldrig havde anledning til at bruge. Den hellange nederdel rakte til alle tre bøger og til æsken – og er også brugt som omslag til langdigtet ‘Ventebogen’ (Pote Unika 2018).

Ideen om at lave håndlavet hardback ud af mine trykte bøger opstod tilfældigt – som det har vist sig at være med det meste af det håndlavede. En veninde kom på besøg, og havde en hobbybog med til mig, som hun havde fundet i en genbrugsbutik. Fordi jeg var begyndt at sy mine egne bøger, tænkte hun at bogen måske var interessant for mig. Fordi jeg fik bogen, fik jeg ideen til at udforske den teknik – koblet til det dogme, jeg i forvejen havde udviklet.

Et dogme, der handler om at man skal kunne arbejde kreativt uden at købe sig fattig i specialredskaber. Et dogme, der handler om at man skal kunne skabe nyt uden at belaste miljøet unødvendigt ved at bruge nyproducerede materialer.

Jeg følger bogens anvisninger grundigt, jeg tager håndværket alvorligt. Men hver gang jeg skal tage stilling til valg af redskaber og materialer, kigger jeg først og længe i mit eget hjem. På den måde har jeg bl.a. opdaget en grydeske fungerer upåklageligt som redskab til at runde bogrygs-pappet.

 

At indbinde en bog tager tid. Der er flere lag, der er usynlige i det færdige resultat, men som er vigtige for bogens langtidsholdbarhed. Der skal limes i flere omgange, og nogle af dem skal ligge i pres i et døgn, før man kan gå videre til næste trin. I mit arbejde med det håndlavede tænker – og siger – jeg tit, at den tid, man bruger på at fremstille noget indlejres som kærlighed i det færdige objekt. (På instagram anvender jeg hashtagget ‘tidsomkærlighedindlejretiobjekt). Jo langsommere proces, jo bedre tid er der til at arbejde sig ind i detaljerne. Kapitælbånd er en diskret, men dejlig detalje ved en hardback. Den er dejlig, fordi den strengt taget ikke har en funktion – den holder ikke sammen på noget – den skjuler og pynter øverst og nederst på bogryggen, der hvor de mange, vigtige lag er samlet.

Man kan købe virkelig mange lækre kapitælbånd på internettet. Jeg indrømmer at jeg kan savle længe over bogindbindings-butikkernes udvalg. Men man kan altså også fremstille sine egne. Restegarn, bomuldsstof, sytråd, hobbylim. Og når man nu er i gang, kan man ligeså godt også lave en længere fletning, sådan at bogen får sin egen sidemarkerer.

Udover ‘Rosé-trilogien’, som er min egen, personlige samling, har jeg også lavet enkelte hardback-udgaver af min seneste roman ‘Den slags skal gøres i dagslys’. De er blevet solgt i forbindelse med konceptet ‘En Ny Tids Mæcen’, hvor man både får sit eget, unikt dekorerede eksemplar af romanen og et diplom for at støtte mit fortsatte arbejde som forfatter. (En side, der forklarer mere om dette er undervejs.)