Pyssle-hjørnet – om håndsyede bøger

… siden er under konstruktion …

MIT PYSSLE-HJØRNE handler om håndsyede bøger, fordi det er min egen yndlings-pyssel!

FORMÅLET MED PYSSLEHJØRNET er at gøre det enklere at forfølge kreative indskydelser,: Afprøve ideer hurtigt, for så at finde ud af om det er noget, man har lyst til at gå i dybden med, eller om man skal arbejde videre i en helt anden retning.

HER FINDER DU links til hjemmesider, jeg selv har brugt for at få hul på nye teknikker og tips til at bruge redskaber, der allerede findes i de fleste hjem, i stedet for at skulle investere formuer i specialredskaber, der måske kun skal bruges en enkelt gang. Jeg arbejder selv med genbrugs- og naturmaterialer, så her er også lidt råd til at få gode rutiner omkring det, uden at fylde hele sit hjem med skrald.

HER FINDER DU IKKE hele den teoretiske pakke, og heller ikke links til specialbutikker, hvor du kan købe (smukke, funktionelle – åh jeg savler ofte selv!) redskaber og materialer. Jeg er IKKE modstander af specialisering, faglighed eller grundighed – jeg er FOR alt det og fordybelse især. Men da jeg selv begyndte at lave håndlavede bøger, savnede jeg muligheden for hurtigere at kunne teste forskellige metoder uden at købe mig fattig(ere) i specialudstyr.

BEGREBS-DISCLAIMER: I forhold til metodernes historik og hvad de forskellige navne dækker over, så er det en jungle, hvor de samme ord bruges vidt forskelligt på internettets mange vejledninger, og jeg har ikke endnu det fulde overblik. Jeg har valgt at give hver metode overskrift efter den betegnelse jeg oftest støder på, og nedenunder skriver jeg alle de ord, som jeg også er stødt på i forbindelse med den metode. Igen: Her er fokus på at komme i gang med at bruge sine hænder, og så kan man hen ad vejen fordybe sig og blive klogere – den proces er jeg selv stadig i gang med.

 

METODE 1: Japansk/kinesisk Bogbinding
Gode google-ord: Japanese stich / japanese stab binding

KAN BRUGES TIL: At lave smukke bøger! Når man har lært basis-syningen, kan mønsteret varieres i det uendelige, og man kan også nemt finde på sine egne mønstre, så den dekorative syning matcher bogens format og indhold.

FORDELE: Man arbejder med enkeltsider, og ikke foldede hæfter som indmad i bøgerne. Det betyder at man nemt kan lave unika-indhold, hvor man udfylder hver side for sig; undervejs kassere det, som ikke bliver godt nok, og vente helt til allersidst med at beslutte sig for den endelige rækkefølge. Dermed egner den sig godt til friere, intuitive skrive/male/foto/collage-processer.

ULEMPER: Syningen breder sig ud over selve bogens omslag, det kan give en lidt stiv, ufleksibel bog. Hvis man følger de helt traditionelle vejledninger, er der indarbejdet en ‘bladre-fold’ i (det typisk hårde/tykke) omslag, og man kan også vælge omslag-ark i blødere materiale, men det ændrer ikke på at selve bogsiderne er syet stramt sammen, og at bogen ikke åbnes helt så meget som en bog med ‘ryg-syning’. Det skal man huske at tage højde for, når man udfylder indholdssiderne, så der ikke ender med at være indhold, som forsvinder inde i bogens midte.

GODE BEGYNDERTURORIALS: Peter Baumgartner har lavet en ordløs – men limrig – guide i tre dele, hvor man også får demonstreret hvordan omslaget laves, så det kommer til at ligne i forhold til den traditionelle, asiatiske æstetik. Personligt er jeg dog mere til den friere og hurtigere tilgang, som Sea Lemon har i denne video, hvor selve syteknikken demonstreres uden at omslaget bliver gjort til et projekt i sig selv.

GODE SKABELONER: på www.beccamakingfaces.com findes et væld af skabeloner med tilhørende vejledninger – alt fra de klassiske, asiatiske mønstre til hendes egne, fantasifulde mønstre. Lad dig ikke afskrække af at vejledningerne er lange – de er faktisk ret nemme at følge, når man først har fanget grundprincippet.

NØDVENDIGE REDSKABER: I de fleste vejledninger laves syhullerne med specielle boreredskaber. Min erfaring er at man op til en vis tykkelse kan nøjes med en almindelig stoppenål og et fingerbøl. For at holde papirerne samlet imens bruger jeg enten almindelig papirclips eller små papirklemmer. Til tykkere bøger har jeg god erfaring med at bruge en hammer og små søm, og spænde hele bogen fast med skruetvinger imens. Det vigtige er at beskytte selve bogen med et stykke pap på hver side først, så der ikke kommer mærker fra klemmer eller skruetvinger.

EGNEDE MATERIALER:

  • Indmad/papir: Alle former for papir, karton, gamle bøger, reklamer etc kan bruges, både til indmad og omslag. Hvis man laver hjemmelavet papir er det her et godt sted at bruge dem, fordi de (ofte lidt sarte) sider ikke skal foldes.
  • Tråd: Hvad man syr med skal tilpasses indmaden – til helt tynde, bløde bøger går det fint at sy med almindelig sytråd, evt flere farver sat sammen, og gerne syet med dobbelttråd og flere gange, fordi selve syningen jo er en vigtig del af bogens visuelle udtryk. Til bøger af kraftigere materiale er det godt med kraftigere tråd – og jeg har god erfaring med at finde tråden i kurven med restegarn – alt kan i princippet bruges! Men noget knækker nemmere end andet, og derfor skal man kende muligheden for at vokse sin tråd.
  • Generelt om vokset tråd: I de fleste bogbindings-vejledninger står der at man skal bruge vokset tråd. Min erfaring i forhold til denne metode er, at det først er når man begynder at sy de mere komplicerede mønstre, hvor man skal mange gange igennem de samme huller, at det egentlig er nødvendigt. Pointen med vokset tråd er at de mange små fibre, som tråden er sammensat af bliver samlet, så det hele glider glattere. Hvis man vælger en skrøbelig tråd (med korte/fine fibre), som let knækker, kan man selv vokse tråden. Hvis man ved, man vil lave mange bøger, kan man købe en klump bivoks – på nettet eller i fx helsekostbutikker. Men hvis man kun skal lave en enkelt bog, eller bare tester metoden for at finde ud af om man vil fortsætte med den, kan man også hjemme-vokse tråden med stearin, sådan her:
  • Om at hjemme-vokse: Tænd et bloklys og lad det brænde indtil der ligger et godt lag smeltet stearin omkring vægen. Tag fat i tråden med begge hænder, og træk tråden ned i lysets overflade, sådan at der kommer en tværgående rille i bloklysets sider (et stykke fra midten, så tråden ikke rører ved flammen). Træk tråden vandret igennem rillen, sådan at hele tråden dækkes af det smeltede stearin. Træk hurtigt derefter tråden igennem en bomulds(vaske)klud, sådan at overskydende stearin kommer af. Mens man syr, vil der også falde stearin af tråden, og til sidst er det nødvendigt at gnubbe bogen grundigt, for at få det overskydende stearin væk. (Ulempen ved denne metode er at det smeltede stearin over-vokser tråden, hvorimod man med en klump bivoks, der ikke skal skal være smeltet imens kommer en mere kontrolleret voksning – men igen; hvis man kun skal afprøve metoden, er det en genvej til at undgå en over-investering i udstyr.)

 

Jeg har selv brugt metoden til Of the other Yes Story og Ventebogen

 

METODE 2: Koptisk bogbinding
Gode google-ord: coptic bookbind / greek binding / Section sewn/  kettle stitch / sewn board binding

 

KAN BRUGES TIL: Tykke bøger! Organisk opståede bøger! Procesbøger! Og så kan ryggen også sys virkelig smukt, med dekorative tråde, farvesammensætninger og mønstre.

FORDELE: Man arbejder med foldede hæfter, der sys sammen, lag på lag, og der er i princippet ingen ende på hvor mange lag en bog kan bestå af, fordi ryggens syning på samme tid er robust og fleksibel. Man kan vælge at bogen ikke har omslag, men udelukkende består af indholdshæfter, og så kan man lave en bog, der kan stå som en cirkel på bordet, og læses uden begyndelse og slutning.

ULEMPER: Jeg har faktisk ikke fundet nogen ulemper ved denne metode (endnu) …

GODE BEGYNDERTURORIALS: Også her har jeg fundet den enkleste tilgang i denne video fra Sea Lemon som tilmed også har en tutorial for den videreudviklede metode Kettle Stitch/Sewn Board Binding (hvor den færdigsyede bog bliver limet i ryggen og får et omslag, så den til forveksling ligner en ‘almindelig’ indbundet bog.)

GODE SKABELONER: Hos tekstilkunstneren Natalie Stopka har jeg fundet dette indlæg, hvor selve stingene er tegnet på en overskuelig måde.

NØDVENDIGE REDSKABER: Det er helt sikkert en fordel at anskaffe sig en krum nål hvis man skal sy flere/tykkere bøger, og sådan en er jo heller ikke nogen kæmpe investering. Men man kan altså også sagtens sy med en helt almindelig synål eller stoppenål, så åbner og lukker man bare mellem hæfterne lidt mere undervejs.

EGNEDE MATERIALER:

  • Indmad: Alt fra helt almindelig kopipapir til gamle blade, bogsider, hjemmelavet papir etc kan bruges – så længe det kan tåle at blive foldet på midten uden at knække.
  • Omslag: Emballage-pap, fx rosinæsker eller kartonvin, kan bruges. Til meget tykt omslag kan man lave hullerne med hammer & søm, til mindre tykt går det fint med stoppenål og evt. fingerbøl.
  • Tråd: Til tyndere materiale går det fint med sytråd, til tykkere kan kraftigere snor, fx restegarn give meget dekorative syninger.

 

METODE 3: Basishæftet (indmaden i trykte bøger)
gode google-ord: pamphlet binding / saddle stich bookbinding /

KAN BRUGES TIL:

NØDVENDIGE REDSKABER:

EGNEDE MATERIALER:

GODE BEGYNDERTURORIALS:
Også til denne metode har Sea Lemon lavet en overskuelig, rar video, der enkelt demonstrerer metoden.

 

GODE SKABELONER:

 

METODE 4: Krydshæftning (Omslag til basishæfter)
gode google-ord: cross stitching /

KAN BRUGES TIL:

NØDVENDIGE REDSKABER:

EGNEDE MATERIALER:

GODE BEGYNDERTURORIALS:
Margaretha Miller har lavet en video, hvor hun også demonstrerer hvordan omslaget forstærkes.

GODE SKABELONER:

 

METODE 5: Håndlavet hardback (omslag på trykte bøger)
gode google-ord:

KAN BRUGES TIL:

NØDVENDIGE REDSKABER:

EGNEDE MATERIALER:

GODE BEGYNDERTURORIALS:

GODE SKABELONER:

Genbrugskassen: