Jeg krummer mig stum (digturo)

‘Jeg krummer mig stum’ (Pote Produktion 2017) er et digt om at længes efter at blive båret (som en killing). Digtet blev skrevet i 2015, og er del af en samling digte, som jeg skriver så langsomt*, at jeg har besluttet at jeg undervejs vil udgive digtene enkeltvis og i grupper, og i formater, der passer til det enkelte digts udtryk.

De første fire færdige digte i denne serie findes som den håndskrevne digturo ‘Som Uro’ (Pote Produktion 2016). I en anden serie (råstof-digte) findes 10 digte om guld i det maskinskrevne hæfte ‘Guld er kvalitet og godt’ (Pote Produktion 2016).

‘Jeg krummer mig stum’ blev oprindelig fremstillet i 25 nummererede eksemplarer med individuel forsideillustration – selve uroen blev lavet i blegbrun og bleggul, bortset fra 2 lyserøde og 1 okseblodsfarvet uro – serien er nu udsolgt, og uroen fremstilles kun på bestilling. For at gøre æskens forside-illustration mere personlig beder jeg umiddelbart efter bestilling om stikord om modtageren af uroen, ligesom man kan vælge hvilken farve selve uroen skal laves i. Se flere billeder her

Beregn 2 ugers leveringstid.

Digturo: ‘Jeg krummer mig stum’

Håndlavet digturo, maskinskrevet og illustreret, på pærekviste og bundet med håndspundet uld, i håndfoldet æske med individuel dekoration

425,00 Dkr

 

jegkrummermigstumHelBesk

 

*At digtsamlingen er langsomt undervejs skyldes at jeg kun skriver digte med mellemrum og som en form for (natur- og følelses)meditation, mens jeg arbejder mere struktureret med mine prosabøger. Det er ikke fordi jeg tager det ene mere alvorligt end det andet, det er helt enkelt sådan det har vist sig at fungere for mig i praksis. Denne videoen er også et digt, men sådan et som ikke kommer til at findes i en bog, bare her.