#skovhippiehappy
Jeg flyttede til Sverige i efteråret 2013. Jeg flyttede alene med min dreng, der dengang bare var to og et halvt år gammel. Jeg flyttede fra en lejlighed i København til et gammelt säterhus. Brændeopvarmning, udedas og brønd, ingen el og langt til asfaltvej.
Den første tid var jeg temmelig tyst – simpelthen fordi jeg selv skulle finde mine ben i den enorme omvæltning det var at flytte. Men siden 2015 har jeg blogget en hel del om skovlivet, så der er efterhånden et rigt arkiv af fortællinger.
Hvis du er ny her på siden, kan du fx begynde med føljetonen Decemberbilleder fra 2017, der i 24 afsnit fortæller historien fra den første vinter og frem. Eller du kan læse interviewet i Politiken fra november 2021, der fortæller om udviklingen de seneste år.
Aktuelt har jeg udgivet romanen ‘Når vi rejser til Mars’ (Forlaget Escho), som endevender udfordringerne med at få de alternative livsvalg til at samle sig til en velfungerende hverdag, så det er også et muligt sted at begynde.
Eller, hvis du har dét temperament, kan du simpelthen dykke ned i blogarkivet på må og få, og stykke den efterhånden otte år lange, vidt forgrenede historie sammen på egen hånd …
Indimellem er der mindre aktivitet på bloggen – i de perioder kan man stadig følge med i hverdags-syslerne på instagram.
Skovvejsfoto: Astrid Regine Nässlander (c) 2016