Skovmeditationerne som udstilling

Islands Brygges Kulturhus
Marts 2022

Skovmeditationerne er 17 handlinger til at forbinde kroppen bedre med naturen.

I hele marts måned kan man udføre Skovmeditationerne i Islands Brygge Kulturhus. Ved indgangen til udstillingsrummet ‘Biokuben’ står et træ, med opgavekort man tage med ind – og selve rummet er indrettet med materialer, jeg har samlet i skoven, ved havet, på loftet og i den lokale genbrugsbutik.

Visne blade, rustne cykeldele, mos, plantede træer, småbitte dun – alt må man bruge og flytte rundt på! At forbinde sin krop med sine omgivelser må nemlig nødvendigvis være en både personlig og taktil sag.

Jeg opfandt Skovmeditationerne mens jeg skrev romanen ‘Når vi rejser til Mars’ (Escho 2021). I bogen beskriver jeg både mine egne oplevelser med handlingerne, og mine ambivalente reflektioner over selve begrebet natur.

Efterfølgende har jeg overgivet mig til at handlingerne har været en åbning for mig selv, som jeg gerne vil give videre. Derfor findes Skovmeditationerne også som et håndsyet hæfte, der kan bestilles, og en gratis, printvenlig pdf-fil.

Mere om ‘Når vi rejser til Mars’

Mere om de trykte versioner af Skovmeditationerne

Skovmeditationernes eget liv i rummet

Jeg satte udstillingen op i Biokuben 5. marts 2021, og billederne herover er taget samme dag, bortset fra dem i skoven, som jeg tog under prøveopsætningen hjemme. Herunder kommer en lille billedserie af tingenes videre liv i rummet, efterhånden som forskellige besøgende har gjort rummet til deres for en tid. De små spor, som hver gæst har efterladt er nemlig den vigtigste del af udstillingen.

Send meget gerne dine billeder fra rummet til: 26 36 15 02 eller til: majaelverkilde@gmail.com – så kommer de med i fortællingen her!

Ved indgangen hænger en plantegning, som sammen med en grundig inventarliste viser hvordan tingene oprindelig blev placeret.
På den måde er det muligt som besøger, at gå på opdagelse efter ændringerne i tingenes placering.
Allerede mens jeg satte udstillingen op, var det tydeligt at rummet var en magnet for børn – selve glæden ved at undersøge de forskellige ting med hænderne, glæden ved at flytte rundt på dem, sætte elementer sammen på en ny måde! Jeg håber at voksne også vil give sig tid til at dykke ned i det univers …
Jeg gravede to små træer op og plantede dem i potter. Den skovbund, de voksede i fulgte med og efter en uge var Dorothealiljer i fuld gang med at springe ud.
Imens er indholdet i glasflaskerne, der står i rummets lukkede montre langsomt ved at gå i opløsning.
På et marmorfad står fade klar til de opgaver, som kræver vand for at løses.
… og ovenover hænger en tørresnor, til de klude man bagefter tørrer op med.
Dette billede, har jeg fået tilsendt af en besøgende. Her kan man se at den sivkurv, der tidligere rummede et løg pludselig er flyttet ind på marmorpladen.
Her er en sten med strandvasket træ, en hofteskol fra et lille dyr og to små skåle med strandvasket glas og små konkyliedele.
… og et tilsendt billede, der viser at hofteskålen nu findes i løsdele. Fordi nogen syntes, det skulle være sådan.
De små skåle er flyttet hen på en rusten kagedåse, sammen med et nyt stykke træ og en glasflaske, som stod i den anden ende af rummet
Et eksempel på en opgave, som nogle gange er grunden til at ting flytter rundt – men man må virkelig også gerne være i rummet uden kort, og flytte rundt på ting bare fordi det kan være rart
Eller man kan finde plantegningen, som jeg viste øverst og genskabe den oprindelige orden. Nederst på inventarlisten er en lille opremsning af hvorfra jeg har skaffet dem, den kan man også bruge som udgangspunkt for en sortering, hvis man har det temperament. Organisk, maskinforarbejdet, håndforarbejdet, midt i omsætningsproces, stadig spirende – mulighederne for systemer er uendelige – og det allersværeste man kan gøre, er måske at gå ind i rummet helt uden.
En plasticbalje fundet i skoven med mos og bregner …
… som nu er ved at tørre ud, så hvis du kommer forbi må du gerne give den lidt vand?