En vigtig byggeplads-ingrediens!

Det er ikke sikkert alle ved det, men når man bygger, er det utroligt vigtigt at man har en bænk, hvor man kan sidde og beundre processens fremskriden. Bænken var pilrådden i den ene ende, så jeg har skiftet ud med reste-lægter og et gammelt gulvpanel – og malet den med samme maling, som døre og vinduer.

Det er altså stadig nyt for mig, det her med at bygge, men efter jeg har fået hul på det, så er det som at have en helt ny superpower, og den her bænke-reparation tog faktisk kun en eftermiddag. Så tog det til gengæld en evighed at male den, men altså, hvad betyder det, når jeg nu ved at min motivation for at grave 38 fliser i perfekt vater, stiger med ca tusind procent af at mine pauser også er pæne? Her handler det vist bare om at kende & stå ved sin drivkraft. Bænken er forresten venligt doneret af min mor, der muligvis er den, der har præget mig lidt/totalt her …

Byggepladsen ligner stadig til forveksling det omgivende vildnis, men tag ikke fejl: Jeg har både fjernet krat, markeret cirklens midte og indgangs-terrassens firkant – og bænken står lige præcis der, hvor den også skal når yurt & terasse er bygget.

Og så er der siden sidst sket det helt fantastiske, at dørkarmen endelig blev helt, helt færdig!

Jeg har cirklet og udskudt, fordi jeg var så usikker på om det ville lykkes.

Tænk hvis jeg lavede en dum fejl som det sidste? Eller opdagede en dum fejl, der havde været overset?

Heldigvis er mine forældre hjemme fra Island igen, for nu ville jeg bare helst blive færdig på den sikre måde. Min far var lidt bekymret for mit kan-alt-selv-image, og tilbød galant at jeg kunne lade som om jeg gjorde det sidste selv men jeg synes helt ærligt at det er så vigtigt at fortælle at jeg har en far, der altid har lært mig at jeg kan ALT og aldrig bare gør ting for mig, men hjælper mig til at kunne selv næste gang. Så: I går fik min dørkarm hængsler på og blev samlet og fintilpasset OG næste gang jeg mangler en dørkarm, så kan jeg hele processen fra a-z.

Og så til noget lidt andet, nemlig min roman, som jo skulle udkomme i begyndelsen af oktober … først forsinkede jeg selv udgivelsen med en sidste-øjebliks-totalomskrivning, og nu er den så strandet lidt på et sygdomsramt trykkeri – oveni deres sædvanlige efterårstravlhed. Hvis alt går godt (kryds gerne fingre med mig), så udkommer den 27. Oktober, men jeg siger til når det er sikkert. Og er virkelig glad for at jeg har min byggeri-nervøsitets-aflednings-manøvre.