… siden sidst …
… har jeg fået et nyt hjem!
Jeg bakser stadig lidt med at forstå det, men det er sådan her: 16. marts genoplevede vi byggepladsen, og efter halvanden måneds rimelig intensiv arbejdsindsats med at bygge fundament, isolere og lægge gulv plus samle løse ender (især tagpindene), så kunne vi torsdag d. 28. april sætte den nye yurt op med tag og det hele.
Og det var ret heldigt at vores plan holdt, fordi i mandags begyndte min kæreste på en ny runde fuldtidsarbejde plus seriøs pendleafstand, så herfra er jeg på egen hånd. Fordi selvom yurtens skelet er samlet og den har tag og vægge, så er den slet, slet ikke færdig.
Forskellen er at den findes nu.
Den er ikke længere det fatamorgana, som vi har fablet om så længe, at jeg selv var i tvivl om hvad der var fantasi og virkelighed. Den findes, og den er regnsikret. Den kan tåle at stå lidt på pause indtil jeg har tid til at fortsætte.
Det der med pausen er godt af flere grunde. For det første har det været fysisk hårdt at arbejde hver dag, og jeg mener virkelig hver dag og med 1. maj som deadline, der hele tiden rykkede faretruende tættere på.
For det andet har vi jo ikke kun bygget, vi har også gjort alt det som er hverdag inkl en skole, der har været mere end normalt bøvl med. Og jeg har også stadig skullet passe det, som er mit egentlige arbejde. At skrive er jo nogenlunde fleksibelt (læs: det har jeg ikke haft tid til), men der er så meget rundt om det og alt har datoer, der skal passes. Regnskab; moms og det for hele året, kommunikation med alle mulige om mulige arrangementer, kommunikation om programtekster, salgstekster og andre tekster, tekster om tekster og så videre. Alt sammen vildt spændende og penge-vigtigt, ikke mindst, men også alt sammen ting, der tager tid og tiden har ikke slået til. Mens vi har bygget, er jeg kommet bagud med alt. Derfor var jeg nødt til at samle op på det, så snart yurten stod samlet.
… og derfor er jeg nu bagud med at flashe alle de billeder, jeg har taget af den yurt, vi har bygget. Billeder, som viser en proces, der har været så vild og fantastisk og jeg glæder mig sådan til at dele det hele!
… næste uge …
… næste uge bliver helt anderledes (tag venligst ikke den illusion fra mig), fordi jeg har nemlig brugt hele denne uge på at tygge mig igennem mine kontor-hængepartier. Det har været et helt lille bjerg at bestige/sprænge/æde, men jeg tør næsten helt sikkert sige, at der ikke længere sidder mennesker og venter på problematisk forsinkede svar eller tekster fra mig.
Dette indlæg er faktisk mit sidste hængeparti, og vi kan godt kalde det en slags servicemeddelelse:
Meddelelse nummer et er, at fra næste uge genoptager jeg yurtebygge-føljetonen. Jeg samler simpelthen op hvor jeg slap og fortsætter til jeg har indhentet selve byggeprocessens ‘nu’. Åh, hvor jeg glæder mig til at vise den sidste intensive del af byggeprocessen!
Meddelelse nummer to er at jeg i morgen deltager i den her fantastiske litteraturfestival på Syddansk Universitet i Odense, og så vidt jeg ved kan man sagtens deltage også uden at være studerende.
Meddelelse nummer tre er at IMORGEN ER ABSOLUT SIDSTE CHANCE for at opleve min udstilling af Skovmeditationerne i Islands Brygges Kulturhus – men så pop-opdukker udstillingen faktisk igen i slutningen af maj til Lille Bogdag på Johan Borups Højskole! (Og kommer til Frederikshavns Bibliotek i uge 35 til deres poesiuge, og i ugerne derefter til Odense Bibliotek)
Meddelelse nummer fire er den sidste, og den handler også om Lille Bogdag, for udover udstillingen læser jeg også op om søndagen. Lige inden mig læser Viggo Bjerring op fra ‘Verdenshjertet’, og det synes jeg virkelig også du skal prioritere for den bog er simpelthen så god!!! Og i det hele taget er Lille Bogdags program et overflødighedshorn og jeg kommer selv til at være der HELE weekenden og sikkert slæbe alt, alt for mange bøger med hjem.
… hjem …
… jeg har mit helt eget hjem nu? Mit cirkelrunde, regnsikrede, flytbare sneglehus-hjem.
De første dage blev jeg forskrækket hver gang jeg trådte ud af døren til Simons yurt og så at den stod der. Som om den var landet i løbet af natten, som om aliens havde plantet den. Jeg blev ved med at glemme, at den var der.
Jeg har sovet i den to nætter allerede. Vi er ikke flyttet ind i den endnu, der mangler som sagt en del, mest at brændekomfuret bliver installeret, men man kan godt sove derinde. En drømmeseng og et klaver, det er de møbler, der allerede er flyttet ind. Resten kommer. Jeg har hele sommeren til at bygge og pusle og vænne mig til det.
… næste uge, der får jeg tid til at fortsætte, og tid til at fortælle …
Maja Elverkilde // Pote Produktion 