6 :: De indre dele af skyen er nu blevet til en protostjerne – en tæt og varm samling af gas, hvor der dog stadig ikke finder kerneprocesser sted. Protostjernen er nu omgivet af et system af regelmæssigt formede urplaneter.
SJETTE HANDLING: Gå til et sted, som mennesker allerede har blottet for det liv, der voksede af sig selv (fældede træer, pløjet mark, golfbane, græsplæne, dit hjem). Hvis der er noget fugtigt (fx harpiks, mudder, saft fra græs eller bær, muld fra en potteplante), så smør det på albuerne, knæene og kæbemusklerne. Tag noget (en kvist, et græsstrå, en gaffel) og læg det imellem kindtænderne, så kæbens muskler er aktiveret. Stil dig på alle fire, men støt kun på albuer og knæ. Se på det under dig, som mennesker har bestemt skal være sådan. Sandsynligvis vil savl løbe ud af din mund på grund af det, du har mellem tænderne, måske vil du græde. Se din krops væske lande på fladen under dig, se om den kan blande sig med underlaget eller ikke.
(Dette er sjette låge i min naturtilknytnings-julekalender, læs mere om baggrunden her.)