Steinmission Del 3: The last touch of being

Første afsnit på side 150 lyder:
“A man in his living has many things inside him. He has in him his feeling important to himself inside him, he has in him his way of beginning ; this can come too from a mixture in him, from the bottom nature of him, from the nature or natures in him more or less mixed up with the bottom in him, in some, though mostly in all of them the bottom nature in them makes for them their way of beginning, in some of each kind of men the other nature or natures in them makes for them their way of beginning.”

I næste afsnit fortsættes med en opremsning af, at alle har deres egen måde at spise, drikke og arbejde på, deres egen måde at have kærlighed og vrede i sig – og deres egen måde at lade kærlighed og vrede komme ud af sig. Mennesket som en beholder. Mennesket som en uendelig variationsmaskine.
   Jeg vil gerne sige, at Stein skriver om mennesker som beholdere af følelser. At mennesker har forskellige måder at gøre ting på, og at de har forskellige blandinger i sig, at deres natur ( i en- eller flertal) er forskellige. At de kan føle sig vigtige i sig selv på forskellige måder og at de har en grund/bundnatur, der kan blande sig med alt det andet på forskellige måder. På en måde er det så enkelt, og så alligevel ikke.
   Dels kommer sætningernes gentagelser og variationer til at virke som mutationer. Hver gang jeg tror, jeg finder et system i gentagelserne og variationerne, sker der noget helt andet i de næste sætninger. Ordene bruges på måder, det ikke er muligt at afkode fuldstændig entydigt, eller, nogle gange, overhovedet at forstå. Og her er det citerede afsnit et oplagt eksempel.
   De fleste ord i dette afsnit kan betegnes som nøgleord, det vil sige enkeltord eller hele sætninger, som gentages ofte og derved til stadighed tillægges mere betydning, flere betydningslag. Det gælder bl.a. for sætningen ‘feeling important to himself inside him’, og for ordene ‘beginning’, ‘mixture’ og ‘bottom nature’. Allerede i dette afsnit gentages og varieres disse nøgleord. Og dette afsnit er bare et ud af … utallige! hvor de optræder.

Og hvad betyder ordene egentlig? ‘Importance’, ‘mixture’, ‘beginning’, ‘bottom nature’. Jo oftere de gentages og varieres, jo mere bliver jeg i tvivl. Påfaldende nok forstår jeg det bedst, jo mindre jeg forsøger at fastholde det i enkeltsætninger. Og allerdårligst når jeg forsøger at systematisere.

Når jeg læser Gertrude Stein læser jeg meget langsommere end jeg ellers gør, og ofte læser jeg højt. Der er så meget musik i teksten. Når jeg skal forsøge at forstå hvorfor jeg nyder at læse Stein, handler det helt sikkert om tekstens musikalitet.
   Når jeg læser og lytter forstår jeg det.
   Når jeg tænker på teksten som et billede, der bliver vævet, hvor hvert ord og sætning og afsnit er tråde, der langsomt bliver samlet, der ligger i flere lag ovenpå og under og igennem hinanden, så forstår jeg det også.
   Når jeg samler de enkelte oplysninger om de forskellige navngivne personer, og stykker det sammen til historier, handling og personkarakteristikker, så forstår jeg det også.
   Når jeg læser om ‘all men and women’ og hvordan de er, og kan være, og har været, og vil være i uendelige opremsninger af mulige variationer. Så forstår jeg det … nogle gange.

Men hvis jeg var i tvivl om, hvorfor det er vigtigt for Stein at skrive lige præcis på den måde – hvorfor det er vigtigt at blive ved med at vende tilbage til det generelle og abstrakte – hvorfor vi ikke kan blive ved de navngivne personer, og det lettere billeddannende, konkrete stof – så forstod jeg også det, da jeg nåede til side 179:

“Sometime then there must be a history of every one who ever was or is or will be living. As one sees every one in their living, in their loving, sitting, eating, drinking, sleeping, walking, working, thinking, laughing, as any one sees all of them from their beginning to their ending, sees them when they are little babies or children or young grown men and women then one knows it in them that sometime there will be a history of all of them, that sometime all of them will have the last touch of being, a history of them can give to them, sometime then there will be a history of each one, of all the kinds of them, of all the ways any one can know them, of all the ways each one is inside her or inside him, of all the ways anything of them comes out from them.”

Hele side 180 er gentagelse og variation af dette, og på den måde danner de 30 sider helt tilfældigt faktisk en (lækker) afrundet helhed, og jeg vil slutte for i dag.

Planen er at jeg i morgen vil skrive om Mrs. Herslands tjenestefolk, både de ‘queer’ og de solide tyske – og på onsdag måske om struktureringen af teksten, om de mange begyndelser, om de mange historier der hele tiden varsles, og varsles igen, og igen. Måske om noget andet.

ps: Hvis man vil læse mere om at læse Stein, kan jeg varmt anbefale den netop udkomne ‘Gertrude Steins Portrætter‘, skrevet af Solveig Daugaard. Og så har Kamilla Löfström fornylig på Promenadenogså skrevet om at læse ‘The Making of Americans’.