Her skal min yurt bygges!
De sidste tre dage har vi ryddet op i to staldrum for at gøre plads til det yurte-værksted, hvor vi skal bygge min yurts vægge og tag. Jeg vil undervejs fortælle om og vise billeder af hele processen med at høste, afbarke, dampforme og flette nøddegrenene til yurtens vægge og tag, og den særligt avancerede udformning af kronen, der holder taget oppe.
Og når jeg skriver i overskriften at ‘vi’ skal bygge den, vil jeg skynde mig at nuancere: Jeg skal være virkelig meget med i processen, og jeg er generelt interesseret i at kunne alt muligt håndværk og selvfølgelig særligt interesseret i at få mit eget sted at bo, MEN det er først og fremmest Simon, der brænder for at mestre dette håndværk. Og i alt vi gør i det her håndlavede liv, som er et knokleliv, så er det virkelig vigtigt for os at vi har lysten som drivkraft. Simon elsker de gamle nomadiske byggeteknikker, og yurten ligger i naturlig forlængelse af hvad han allerede interesserer sig for, som fx grønlandske kajakker, snesko, buer og pile og save.
Jeg brænder allermest for den skovhave, der nu endelig er mulighed for at etablere (og yes, den får sin egen serie her på bloggen), og min rolle i yurtebyggeriet bliver mest som assistent til alt det, der har samlebåndsarbejde-karakter.
Men altså, før selve byggeriet kunne gå i gang, måtte der gøres plads til et værksted. Det er endnu en af de fantastiske ting ved mine forældres sted – der er hele to store staldbygninger! Den ene er indrettet med sauna og baderum, to brænderum, et værksted og et das. I den anden er der garage og (vildt nok) et rum, man kunne kalde savværk. Inklusive så mange brædder, at det i daglig tale hedder ‘Bygshoppen’.
Og så er der en halvdel, som har været tilovers på den måde, hvor tingene bare langsomt hober sig op. Engang var der en kostald i det ene rum. I det andet ved jeg ikke rigtigt hvad de lavede, men gulvet var af mørnede brædder, lagt løst over et ujævnt stenlag og i øvrigt forsvundet under et tykt, tykt lag høstøv.
Jeg glemte selvfølgelig at tage de allerførste før-billeder, men hvis man nu forestiller sig to overfyldte rum, som vi tømte, indtil staldrummet så sådan her ud:
Så fjernede min far de gamle staldvægge:
… og kontinuerligt fejede og fejede vi årtiers støv op:
I det andet rum fjernede vi et lag-på-lag-sammenflikket tag, hvor en masse hø lå og dryssede. Skrabede det værste lag støv af gulvet, og lavede et nyt gulv af en kæmpe bunke brædder, som havde fyldt op i staldrummet:
Og fik en helt ny rumfornemmelse, plus at man kunne trække vejret derinde igen:
Det tidligere støverum, er nu blevet det nye opbevaringsrum:
Og det tidligere staldrum/roderum har også fået sit eget hjørne med midlertidigt bræddelag over et hullet cementgulv – og er nu klar til sin nye funktion som yurteværksted (og cykelopbevaring):
På længere sigt er der nogle helt andre (og seriøst smukke) visioner for den stald, men som en tre dages indsats for et fungerende værksted var det alligevel en overraskende stor forvandling. Vi har været i gang med at samle og afbarke nøddegrene hele foråret, så på den måde var det allerede ret konkret – men der skete alligevel noget, mens værkstedet tog form, og nu føles det virkelig virkeligt. Vi bygger en yurt til mig!
Maja Elverkilde // Pote Produktion 